scams.dk

Hvis du er blevet snydt

Hvad gør du nu? Komplet guide hvis du er blevet snydt

Træk vejret. De næste timer er afgørende, men de skal bruges på de rigtige opkald: din bank først, derefter politi.dk. Resten af denne guide er rækkefølgen, dokumentationen og advarslerne, du skal kende.

Sidst opdateret 2026-04-26 af Redaktionen, scams.dk. Sådan arbejder vi.

Hvis du lige har overført penge eller givet dine oplysninger til en, du nu mistænker for svindel, så ring til din bank, før du læser videre. Brug telefon, ikke chat. Bed dem standse betalingen og spærre kortet. Banken kan i mange tilfælde nå at stoppe en transaktion eller iværksætte chargeback, hvis du er hurtig. Det er det vigtigste enkeltskridt, du kan tage lige nu.

Når banken har det, du har, så fortsætter du her. Denne guide er skrevet til dig, der er midt i kaosset eller lige er kommet ud af det. Den er bygget op trin for trin og prioriterer det, der haster, først. Vi siger ikke, at du får dine penge igen. Det kan vi ikke love, og det kan ingen love. Vi siger, at du gør det, der giver den bedste chance, og at du undgår at blive snydt en gang til af de såkaldte recovery-tilbud, der følger efter første svindel.

Indhold

Trin 1: Stop pengene

Det første og vigtigste skridt er at få banken i tale. Banken kan ofte mere, end politiet kan, hvis du er hurtig nok, fordi banken er den, der teknisk udfører betalingen. Hvis pengene endnu ikke er afregnet, kan en betaling i nogle tilfælde stoppes inde i bankens systemer. Hvis pengene er gået, kan banken iværksætte en chargeback-procedure for kortbetalinger, hvor der gøres indsigelse mod en transaktion og kan tilbageføres efter reglerne i din kortindløsers regelsæt.

Sådan gør du nu

  1. Ring til din bank på det døgnåbne nummer til kortspærring og svindel. Nummeret står på bagsiden af dit kort og i din netbank. Brug telefon, ikke chat. Du har brug for at tale med et menneske, der kan handle med det samme.
  2. Bed dem spærre dit kort og samtidig oplyse, om der er afventende eller netop udførte transaktioner, der kan stoppes.
  3. Bed dem rejse en svindelsag internt og skriftligt registrere, at transaktionen er bestridt. Det er den indsigelse, banken senere bruger til at vurdere ansvar og eventuel tilbageførsel.
  4. Skift adgangskoden til din netbank. Hvis du har givet svindleren MitID-godkendelse, har banken procedurer for, hvad der sker næste skridt. Følg dem og udsted nyt MitID, hvis banken anbefaler det.
  5. Gem dato og klokkeslæt for opkaldet og navnet på medarbejderen. Hvis sagen skal genoptages, har du brug for det.

Det er din bank og bankens kortindløser, der i praksis håndterer chargeback. Finans Danmark beskriver, at størstedelen af kortmisbruget sker i international e-handel, hvor man lokkes til at handle på falske eller udenlandske sider, og at en stærk kundeautentifikation (typisk MitID) ved EU-betalinger har reduceret en del af denne svindel siden 2021. Det betyder også, at sager, hvor du selv har godkendt med MitID under pres eller på falske præmisser, behandles anderledes end sager, hvor dine kortdata er blevet stjålet uden din medvirken. Det betyder ikke, at du ikke skal anmelde, men det betyder, at du skal være helt åben om, hvad der reelt skete, så banken kan vurdere sagen korrekt.

Hvis det var en MobilePay-overførsel

MobilePay-overførsler mellem privatpersoner kan ikke trækkes tilbage på samme måde som en kortbetaling. Hvis du har "swipet" penge til en svindler, er pengene typisk teknisk afregnet med det samme. Du skal stadig kontakte din bank, fordi banken fører den konto, MobilePay er knyttet til, og fordi sagen i visse tilfælde kan kvalificere sig som en svindelsag, banken behandler. Du skal også anmelde misbrugen til politiet via politi.dk og overveje at melde modtagerens telefonnummer på 180.dk, som registrerer telefonnumre brugt til svindel. Læs mere i hubben for forbrugersvindel og artiklen om MobilePay-svindel.

Trin 2: Anmeld til politi.dk

Når banken er underrettet, anmelder du til politiet. Det skal du, uanset om du tror, at sagen kan opklares. Politianmeldelsen er ofte forudsætning for, at banken kan behandle sagen som svindel og indlede chargeback eller forsikringsdækning. Den er også grundlaget for, at sagen indgår i Rigspolitiets statistik, og at mønstre på tværs af mange enkeltanmeldelser kan blive efterforsket samlet af National enhed for Særlig Kriminalitet.

Politiet har en digital anmeldelsesformular til økonomisk svindel på nettet, hvor du anmelder online uden først at skulle på politistation. Formularen er opdelt efter typen af svindel: investeringssvindel, datingsvindel, falsk webshop, MobilePay-misbrug, phishing/SMS, kortmisbrug og afpresning. Vælg den, der ligger tættest på din sag.

Vi har skrevet en separat trin-for-trin-guide til selve anmeldelsen, hvad du skal have klar, og hvordan formularen ser ud i praksis: Sådan anmelder du svindel i Danmark. Læs den, før du udfylder formularen, hvis du har en time eller to.

Realistiske forventninger

Politiet modtager mange tusinde anmeldelser om økonomisk svindel hvert år. Mange af sagerne har gerningspersoner i udlandet, ofte uden for EU, og den enkelte sag bliver derfor sjældent en straffesag i Danmark. Det er ikke et udtryk for, at politiet ikke gør noget. Det er et udtryk for, at danske myndigheder ikke har efterforskningskompetence i, hvor svindlerne sidder. Sagerne bidrager alligevel til det samlede billede og kan bruges som bevis i sager, der efterforskes på tværs af mange anmeldere.

Anmeld alligevel. Det er gratis, det tager 20-40 minutter, og det er ofte forudsætning for, at andre instanser tager sagen videre.

Trin 3: Dokumentér alt

Mens situationen er frisk, er din opgave at samle dokumentation. Det skal du gøre, før beskeder slettes, profiler lukkes, eller hjemmesider tages ned. Svindelsider lever ofte kort, og du kan opleve, at de er væk dagen efter. Dokumentationen er det, banken og politiet bruger til at vurdere sagen, og det er også det, du har brug for, hvis sagen senere skal genoptages.

Det skal du have med

  • Skærmbilleder af al kommunikation: SMS, e-mails, chats på Facebook Messenger, WhatsApp, Telegram, Signal, Snapchat, Instagram, dating-apps, Discord. Inklusiv tidsstempler. Tag skærmbilledet på telefonen og gem det som billedfil, ikke kun som "vis i samtale".
  • Hjemmesidens URL og fulde sidekopi. Hvis det er en webshop eller "investeringsplatform", så tag skærmbilleder af forsiden, kontaktsiden, prislisten, "om os" og enhver side, hvor de oplyser CVR, adresse, registreringer eller tilsyn. Brug "udskriv som PDF" i browseren, så du har en arkivversion.
  • Kvitteringer og kontoudtog. Posteringen i din netbank med beløb, dato, modtagerkonto, eventuel tekst på overførslen, eventuelt swift-/IBAN-nummer eller kortnummer på modtageren.
  • Navne, telefonnumre, e-mailadresser, brugernavne, profiler. Også selvom de er åbenlyst falske. Ved investeringssvindel og datingsvindel arbejder politiet på tværs af mange anmeldelser, og selv falske navne har en værdi i mønstergenkendelsen.
  • Fragt- eller leveringsoplysninger, hvis du købte en vare. Sporingsnummer, afsenderadresse, fragtfirma.
  • MobilePay- eller bankkvittering som skærmbillede, ikke kun i appen. Apper opdaterer sig, og du kan miste adgangen til den oprindelige visning.

Hvis du har en bærbar eller en computer ved hånden, så gem skærmbillederne på et sikkert sted, helst i en mappe med dato i filnavnet. Det er den mappe, du sender til banken og politiet, og det er den mappe, du har, hvis sagen genoptages om et halvt år.

Hvad du IKKE skal gøre

  • Ikke konfrontere svindleren først. Det advarer dem, så de kan slette spor, før du har dokumenteret dem.
  • Ikke betale "for at få dine penge tilbage". Det er punkt 5 i denne guide og det vigtigste at huske.
  • Ikke acceptere "hjælp" fra en, der lige har skrevet eller ringet til dig om sagen. Recovery-svindlere er ofte i samme netværk som dem, der snød dig første gang.

Trin 4: Anmeld til Finanstilsynet eller Forbrugerombudsmanden

Banken og politiet er obligatoriske skridt. De næste afhænger af, hvilken type svindel du har været udsat for.

Hvis det er investeringssvindel

Hvis du er blevet snydt af en falsk broker, en handelsplatform, et "trading-team" på sociale medier, en falsk obligation eller en kryptoplatform uden tilladelse, så hører Finanstilsynet om det via deres whistleblowerordning. Finanstilsynet beskriver klart, at de ikke kan behandle sager om bedrageri som sådan og ikke kan hjælpe dig med at få dine penge igen, men deres oplysninger om virksomheden indgår i deres advarselsliste, og kan i nogle tilfælde føre til, at virksomheden lægges på listen og dermed blokeres fra at markedsføre sig i Danmark. Det stopper ikke sagen for dig, men det reducerer antallet af nye ofre.

Læs vores hub om investeringssvindel for at forstå, hvilken type svindel du er ramt af, og hvordan du kan beskrive den i din anmeldelse. Pig butchering, fake brokers og boiler rooms har alle deres egne mønstre. Finanstilsynet selv beskriver "follow-up scams" som mønsteret, hvor en svindler kontakter dig efter første svindel og lover dine penge tilbage mod et nyt gebyr. Det er den vigtigste enkelte advarsel, denne guide indeholder, og den uddybes i trin 5.

Hvis det er vildledende markedsføring eller en falsk webshop

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven. Hvis en virksomhed har vildledt dig med urigtige prisoplysninger, falske rabatter, falske garantier eller falske miljøudsagn, eller hvis du er kommet til at handle på en webshop, der viser sig at være ulovlig eller helt fiktiv, kan du klage til Forbrugerombudsmanden via deres digitale klageformular. Klagen kan ikke i sig selv give dig pengene tilbage, men den indgår i de vurderinger, Forbrugerombudsmanden bruger, når de beslutter at gå efter en virksomhed med påbud, sagsanlæg eller politianmeldelse. I april 2026 politianmeldte Forbrugerombudsmanden eksempelvis webshoppen TheNap.dk for omfattende vildledende prismarkedsføring, en sag der startede med konkrete forbrugerklager.

Læs også vores guide til forbrugersvindel for at se, om din sag matcher et kendt mønster.

Trin 5: Pas på recovery scams

Det her trin er det vigtigste i hele artiklen. Hvis du er blevet snydt og lige har anmeldt sagen, er du nu et førsteprioritets-mål for en ny svindel. Den hedder recovery scam, eller på dansk tilbagebetalingssvindel. Mønsteret er enkelt og brutalt: nogen kontakter dig, ofte få dage eller uger efter den første svindel, og siger, at de kan hjælpe dig med at få pengene tilbage. De kalder sig advokat, blockchain-efterforsker, "asset recovery-aktør", hacker, fond eller offergruppe. De vil have et forskud, et gebyr, et "registreringsbeløb", en "skat" eller en "kapitalforsikring". Når du har betalt, sker der ingenting. Eller du bliver bedt om at betale endnu et gebyr.

Finanstilsynet beskriver mønsteret eksplicit. I deres officielle vejledning om at undgå bedrageri står der, at "follow-up scams" og "støttegrupper" er former for svindelvirksomhed, hvor "investorer, der tidligere er blevet udsat for svindel, efterfølgende modtager en ny henvendelse" med løfter om, at de kan få deres penge tilbage, hvis de betaler et nyt beløb til en "ny" virksomhed. De penge, advarer Finanstilsynet, vil også være tabt. Forbrugerrådet Tænk og Det Kriminalpræventive Råd beskriver det samme mønster på sikkerdigital.dk.

Sådan ser det ud i praksis

  • En person ringer eller skriver og oplyser, at de har "fundet dine penge på en blockchain" eller "sporet dem til en udenlandsk konto".
  • De henviser til en sag, du faktisk har haft, og kender detaljer, du tror, kun politiet og banken kender. (De har dem fra svindleren, der snød dig første gang. Dine kontaktdata sælges videre i kriminelle netværk.)
  • De vil typisk have et gebyr på 5.000-50.000 kr. for at "frigive" pengene. Eller en "skat" til en udenlandsk myndighed. Eller en betaling for at få adgang til en "konto", hvor pengene står klar.
  • De fremstår professionelle. De har hjemmeside, logo, adresse, mailadresse og nogle gange et CVR-nummer eller en autorisation, der ved kontrol viser sig ikke at eksistere eller at tilhøre en helt anden, lovlig virksomhed.
  • De presser dig på tid. "Sagen lukker fredag", "kontoen fryses", "hvis du ikke betaler nu, mister du alt".

Reglen er enkel

Recovery er kun banken og politi.dk. Intet andet. En advokat kan repræsentere dig i en konkret civil sag, hvis der er en aktør at sagsøge i Danmark, men de skal du selv finde gennem Advokatsamfundet, og de tager dig som klient under almindelig advokataftale, ikke som "recovery-tilbud" baseret på en uopfordret henvendelse. En "blockchain-efterforsker", der tager forskudsbetaling for at finde dine penge, er svindel. En "hacker", der tilbyder at få dem tilbage, er svindel. En "fond for ofre", der tager registreringsgebyr, er svindel. Et "advokatfirma" i et andet land, du ikke selv har opsøgt, er svindel.

Hvis du har været udsat for kryptosvindel, så læs også den specifikke artikel om kryptosvindel og recovery-mønstret i krypto, hvor "wallet recovery" og "seed phrase recovery" er velkendte fortsættelses-svindler.

Hvis din identitet er kompromitteret

Hvis du i forbindelse med svindlen har givet svindleren CPR-nummer, MitID, kortoplysninger, kontonummer, kopi af kørekort, billede af pas eller adgangskoder til e-mail og sociale medier, så er det ikke kun penge, der er tabt. Det er identiteten. Du skal handle på det parallelt med trinene ovenfor, ikke som noget, der venter til "senere".

De første timer

  1. Skift adgangskoden til din e-mail først. E-mail er nøglen, der låser op for de fleste andre konti via "glemt adgangskode"-funktionen. Tjek også, om der er sat regler op, der videresender din post til en anden adresse, og om der står ukendte enheder under "logget ind på".
  2. Aktivér to-faktor-godkendelse på e-mail, sociale medier, netbank og enhver konto med betalingsdata. Brug en autentifikator-app, ikke SMS, når det er muligt.
  3. Hvis MitID er kompromitteret, spær det med det samme via MitID-appen eller på mitid.dk. Banken og MitID-supporten kan udstede et nyt. Når MitID er kompromitteret, kan svindleren teknisk set logge ind i din netbank, e-Boks, Skat og en lang række offentlige tjenester. Behandl det som en akut sag.
  4. Hvis kortet er kompromitteret, er det allerede spærret i trin 1. Bestil et nyt med ny PIN-kode.
  5. Skift adgangskoder til alle vigtige konti, især dem, der bruger samme eller ligende adgangskode som det system, der blev brudt.

Datatilsynet og datalækage

Datatilsynet vejleder borgere om, hvad man gør, hvis ens persondata er blevet lækket eller misbrugt. Du anmelder ikke selv et sikkerhedsbrud til Datatilsynet, det er den dataansvarlige virksomheds pligt inden 72 timer. Men hvis du selv har været udsat for identitetstyveri, beskriver Datatilsynet, at du skal anmelde det til politiet, kontakte din bank og eventuelt andre organisationer, der kan være berørt, og søge råd. Du kan også kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37, som er en samlet telefonlinje for borgere, der har brug for konkret rådgivning om digital sikkerhed.

Brug også Have I Been Pwned til at tjekke, om din e-mailadresse er kendt fra offentlige datalækager. Det er ikke en officiel myndighed, men det er de facto-standarden, og Datatilsynet henviser til lignende værktøjer i deres egne råd til borgere efter et sikkerhedsbrud.

Hvis det er phishing eller smishing

Hvis svindlen begyndte med et fupopkald, en falsk SMS eller en mail, der udgav sig for SKAT, PostNord, Nets eller MobilePay, så læs også vores phishing-cornerstone. Den dækker, hvordan du genkender, blokerer og rapporterer phishing-numre, og hvordan du gendanner kontrol over en konto, der blev brudt via et phishing-link.

Følelser og mental sundhed

Vi skriver ikke noget her, vi ikke ville sige til en, vi kendte. Hvis du er blevet snydt, så er du sandsynligvis i en blanding af skam, vrede, panik og en stille følelse af at være "dum". Vi skriver det ord helt bevidst, fordi det er det, mange ofre fortæller os, at de tænker.

Du er ikke dum. Svindlerne er professionelle. De arbejder fuld tid på at finde de psykologiske greb, der får almindelige, kloge mennesker til at handle hurtigt og uden at tjekke. Mønsteret bygger på samme tillidsmekanismer, som ægte relationer bygger på, og det er præcis derfor, det virker. Politiet, Forbrugerrådet Tænk og bankerne er alle samstemmende på det punkt. I bankernes egne rapporter ses, at ofrene fordeler sig på alle aldersgrupper, og særligt i sager om kontaktsvindel og social manipulering rammer det også digitalt erfarne brugere.

Tag det alvorligt, hvis følelserne ikke aftager efter en uge eller to. At blive svindlet er en form for traume, og det er normalt at føle sig isoleret eller skamfuld i lang tid efter. Tal med en, du stoler på. Hvis det er svært, så kontakt din egen læge, som kan henvise til psykolog. Sundhed.dk har en oversigt over psykologhjælp og krisetelefoner. Livslinien (70 201 201) tager imod opkald om psykisk krise, og er ikke begrænset til selvmordstanker.

Hvad du kan sige til andre

Du behøver ikke at fortælle hele historien. "Jeg er blevet udsat for svindel og er ved at få det ordnet" er en sætning, du må bruge. Hvis du har lyst til at hjælpe andre i samme situation, så del din historie i de fora, der findes om svindel i Danmark, men aldrig sådan, at du oplyser detaljer, der kan misbruges af nye recovery-svindlere, fx kontonumre, præcise beløb, eller navnet på den, der "hjalp" dig. Det vil ofte blive set af de næste i køen, både ofre og svindlere.

Næste skridt

Læs vores cornerstone Sådan genkender du svindel: 12 advarselstegn, så du kan afkode mønstret bag det, der lige er sket, og være forberedt næste gang. Læs anmeldelsesguiden, før du udfylder formularen på politi.dk. Læs ordbogen for begreber som chargeback, recovery scam, smishing og pig butchering, så du kan forstå, hvad banken og politiet siger til dig.

Kilder