Sådan arbejder redaktionen

Kilder, vi citerer

• Finanstilsynet: advarselsliste over uautoriserede investeringsplatforme samt det officielle register over autoriserede selskaber.
• politi.dk: officielle pressemeddelelser om svindelsager, anholdelser og forebyggende kampagner.
• Forbrugerrådet Tænk: forbrugeradvarsler og kategorisering af scams.
• ESMA-registret: EU-tilsynets register over investeringsselskaber, brugt til at krydstjekke MiCA- og CySEC-licenser.
• Forbrugerombudsmanden: afgørelser og indgreb mod vildledende markedsføring.
• Datatilsynet og databeskyttelsesforordningen: for spørgsmål om datalækager og identitetstyveri.

Hvornår vi kalder noget "svindel"

Vi bruger ordet svindel, når ét af følgende kriterier er opfyldt:

• Aktøren står på Finanstilsynets advarselsliste eller en tilsvarende EU-tilsynsliste.
• Politiet har offentligt sigtet eller dømt aktøren for bedrageri.
• Forbrugerombudsmanden eller en tilsvarende myndighed har udstedt forbud eller pålæg.
• Aktøren bevisligt benytter et velkendt scam-mønster (eksempelvis recovery scam, falsk MitID-side eller fake celebrity-endorsement).

Hvis vi ikke har officiel dokumentation, omtaler vi ikke aktøren ved navn. Mistanke uden bevis er ikke svindel.

Faktatjek-kadence

Officielle advarselslister gennemgås månedligt. Cornerstone-guider (genkend svindel, anmeld svindel, hvad gør du) gennemgås kvartalsvis, eller umiddelbart, når en regel eller anmeldelseskanal ændres. Vi fjerner aldrig en advarsel, men opdaterer den med dato og kilde, hvis en sag senere er blevet afgjort.

Rettelser

Finder du en faktuel fejl, så send en mail med en kort beskrivelse og en kilde. Vi retter inden for 7 dage og noterer rettelsen i bunden af den pågældende artikel med dato. Vi sletter ikke artikler.

Brug af AI

AI bruges til udkast til generelle forklaringer og FAQ-formuleringer. AI bruges aldrig til at udpege en navngiven aktør som svindler. Hver konkret sag undersøges og skrives af et menneske.