Er Copenhagen Capital Bank svindel? Hvad Finanstilsynet siger

Copenhagen Capital Bank er navnet på en virksomhed, der har kontaktet danske forbrugere og udgivet sig for at være en dansk bank. Den 9. juli 2025 udsendte Finanstilsynet en formel advarsel mod virksomheden. Copenhagen Capital Bank har ikke banktilladelse i Danmark og bruger ifølge tilsynet betegnelsen "bank" uden den nødvendige licens. Vi navngiver virksomheden her udelukkende, fordi Finanstilsynets egen advarsel gør det.

Navnet "Copenhagen Capital Bank" er konstrueret, så det lyder som et etableret dansk pengeinstitut. Det er det ikke. Hjemmesiden indeholder ifølge Finanstilsynet ikke et selskabsregistreringsnummer eller anden identifikation af den fysiske eller juridiske person bag siden, og der findes ingen virksomhed med det navn i Finanstilsynets virksomhedsregister over autoriserede pengeinstitutter.

Hvad siger Finanstilsynet?

Finanstilsynets advarsel mod Copenhagen Capital Bank, dateret 9. juli 2025, lyder:

"Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en virksomhed, som kalder sig Copenhagen Capital Bank har kontaktet forbrugere. Copenhagen Capital Bank har ikke tilladelse til at yde finansielle tjenesteydelser i Danmark og benytter sig dermed af betegnelsen "bank" uden, at virksomheden har den nødvendige banktilladelse."

Kilde: Advarsel mod Copenhagen Capital Bank, Finanstilsynet, 9. juli 2025. Advarslen står også opført i Finanstilsynets samlede oversigt over advarsler mod ulovlig virksomhed.

Tilsynet uddyber, at virksomhedens hjemmeside ikke indeholder et CVR-nummer eller anden identifikation. Sagen er omtalt i FinansWatch, som beskriver, at hjemmesiden påstod at være en SIFI-bank siden 2014 med 3.923 ansatte og 151.000 aktionærer, alt sammen påstande, der ikke kan verificeres mod nogen offentlig kilde. Ingen dansk SIFI-udpegning fra Finanstilsynet eller Det Systemiske Risikoråd omfatter en virksomhed med dette navn.

Hvorfor betegnelsen "bank" er afgørende

I Danmark er ordet "bank" reguleret. Efter lov om finansiel virksomhed må en virksomhed kun bruge betegnelsen "bank", "sparekasse" eller "andelskasse" i sit firmanavn eller markedsføring, hvis den har tilladelse fra Finanstilsynet som pengeinstitut. Når Finanstilsynet skriver, at Copenhagen Capital Bank "benytter sig dermed af betegnelsen "bank" uden, at virksomheden har den nødvendige banktilladelse", er det altså ikke en formaliabemærkning. Det er kernen i overtrædelsen.

Det er værd at fremhæve, fordi rigtige danske banker og rigtige udenlandske banker, der er passportet ind i Danmark via EU-reglerne, alle figurerer i Finanstilsynets virksomhedsregister. Når en påstået "dansk bank" hverken kan findes der eller har et CVR-nummer på sin hjemmeside, er der reelt ingen identitet at føre tilsyn med.

Hvad betyder advarslen i praksis?

En advarsel fra Finanstilsynet er ikke en strafferetlig dom. Det er en formel meddelelse om, at virksomheden ikke har tilladelse til at udbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. For dig som forbruger har det tre konkrete konsekvenser:

Ingen Garantiformue-dækning. Garantiformuen, der sikrer indskud i danske pengeinstitutter op til 100.000 euro, kan kun aktiveres for institutter med dansk banktilladelse. Et beløb indsat på en konto hos Copenhagen Capital Bank er ikke dækket.
Ingen klageadgang i Danmark. Det finansielle ankenævn behandler kun klager mod regulerede pengeinstitutter og investeringstjenesteydere. En tvist med en uautoriseret virksomhed må føres ved domstolene, eventuelt i en ukendt jurisdiktion.
Ingen MiFID II- eller PSD2-beskyttelse. EU's regler om bedst mulig udførelse, segregeret kundekapital og betalingstjenester forudsætter, at udbyderen er reguleret af et EU-tilsyn. Copenhagen Capital Bank er hverken på den danske eller nogen anden EU-tilsynsliste.

Mønsteret bag falske banker

Sagen følger et mønster, der er kendt fra de tolv advarselstegn. Et "selskab" dukker op uden CVR-nummer, uden fysisk adresse der kan verificeres, uden bestyrelse i offentlige registre, men med et navn der låner autoritet fra hovedstaden og en almindelig finansiel betegnelse. Hjemmesiden viser tal, der ville være nemme at verificere, hvis de var ægte (3.923 ansatte, SIFI-status), netop fordi den almindelige forbruger ikke kontrollerer dem. Når kontakten først er etableret, beder man om en "indledende indbetaling" til en bankkonto, ofte i udlandet.

Det er præcis den slags struktur, ordet "klonvirksomhed" eller fake broker dækker. I Copenhagen Capital Banks tilfælde efterligner navnet ikke ét specifikt eksisterende dansk pengeinstitut, men trækker generelt på autoriteten i "Copenhagen" og "bank". Det adskiller sagen fra de klonvirksomheder, der direkte misbruger en navngiven autoriseret aktørs navn (se eksempelvis vores artikel om Whitecroft Capital-klonen og Capital Four Invest-klonen).

Hvis du allerede har overført penge til Copenhagen Capital Bank

Hvis du har overført penge eller udleveret kontooplysninger til virksomheden, er rækkefølgen:

Ring til din bank med det samme. Brug det officielle nummer i din netbank. Beskriv det som muligt bedrageri. Er overførslen sket via betalingskort, kan banken vurdere kortindsigelse (chargeback). Bankoverførsler er sværere at standse, men jo hurtigere du ringer, jo større er chancen for at standse transaktioner, der endnu ikke er gennemført.
Anmeld via politi.dk. Brug vores anmeldelsesguide eller gå direkte til politi.dks anmeldelse af økonomisk svindel på nettet. Anmeldelsen indgår i den samlede efterforskning, også selvom dine penge ikke kan hentes hjem.
Indberet til Finanstilsynet. Send dine oplysninger, skærmbilleder, e-mails og kontonumre, via tilsynets whistleblowerordning. Selvom virksomheden allerede står på advarselslisten, hjælper konkrete forbrugersager videre tilsyn.
Pas på recovery scams. Inden for kort tid bliver ofre for falske banker ofte kontaktet af en ny aktør, der mod et forhåndsgebyr lover at hente pengene hjem. Det er svindel nummer to. Læs vores guide til recovery scams. Den eneste lovlige vej går gennem din bank og politi.
Gem alt. Skærmbilleder af hjemmesiden, e-mails, kvitteringer og chat-logs. Det er bevismateriale.

Sådan tjekker du selv en bank

Hvis en virksomhed kontakter dig og kalder sig en dansk bank, så tjek to ting, før du overfører en krone:

Søg i Finanstilsynets virksomhedsregister. Alle pengeinstitutter med dansk tilladelse fremgår der. Står virksomheden ikke der, kan den ikke kalde sig en dansk bank.
Find CVR-nummeret. Et legitimt dansk selskab har et CVR-nummer, der kan slås op i CVR-registret. Mangler det på hjemmesiden eller i en e-mail, skal du betragte det som et rødt flag.

Vores guide Sådan tjekker du en investeringsplatform går de øvrige skridt igennem, fra reguleringspåstande til typiske mønstre. Hvis du vil forstå den bredere kategori af falske finansielle aktører, så start på investerings-hubben.